Produktionslaborant

Produktionslaborant

Vi søger en kvalitetsbevidst laborant til vores færdigvareproduktion. Har du lyst til at arbejde efter faste procedurer med fokus på kvalitet og optimering af processer? Ønsker du at være en del af et passioneret team, hvor du selv har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag, så er det dig, vi søger som vores nye produktionslaborant. 

 

Hvem er vi?

Immudex er en biotekvirksomhed i rivende vækst, som leverer løsninger til immunmoni-torering inden for immunterapi, infektionssygdomme, transplantation og autoimmunitet. Vi udvikler og markedsfører reagenser til forskningsbrug og diagnostiske analyser baseret på vores Dextramer og dCODE teknologier, og vores produkter er målrettet forskere og klinikere til måling af sygdomsspecifik immunitet.

 

Om jobbet

Som laborant i færdigvareproduktionen vil du få spændende opgaver, hvor I indbyrdes i teamet aftaler, hvordan I løser dagens opgaver. Al produktion foregår i laboratorieskala. Du vil tillige blive tildelt opgaver med selvstændigt ansvar, f.eks. som ansvarlig for vores bufferproduktion, og få mulighed for at indgå i andre processer i produktionen og hjælpe til, når der er mangel på ressourcer. I produktionen arbejder vi efter GMP, og en del af din tid vil derfor gå med udarbejdelse og vedligehold af produktionsdokumenter samt med at sikre tilstrækkelig dokumentation.

 

Kvalifikationer

Du er uddannet laborant eller har en tilsvarende relevant uddannelse. Du må gerne have erfaring fra en tilsvarende stilling inden for biotek, medicinalindustrien eller sundhedssystemet, men det er ikke et krav. Vi ser gerne, at du besidder en eller flere af følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med produktion og/eller QC-analyser
  • Erfaring med standard laboratorieteknikker, såsom bufferfremstilling, ELISA og spektrofotometriske teknikker
  • Erfaring med manuel pipettering
  • Erfaring med procesoptimering samt cGMP og god dokumentationspraksis
  • Forstår, læser og taler engelsk flydende

 

Om dig

Vi søger en person med stor lærelyst, der er energisk og i stand til at få noget fra hånden. Du er glad for at arbejde selvstændigt i laboratoriet, har en god ordenssans og bevarer overblikket i pressede situationer. Du trives med at arbejde i et fleksibelt arbejdsmiljø og har god humoristisk sans.

 

Immudex tilbyder

Immudex tilbyder et spændende job i en dynamisk virksomhed med mulighed for selv at tage ansvar og være med til at planlægge egen dag. Vi har et uformelt arbejdsmiljø præget af dedikerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel.
Stillingen er permanent og baseret i hovedkontoret i Virum: Immudex ApS, Bredevej 2A, 2830 Virum


Vi behandler løbende ansøgninger og opfordrer dig til at sende en ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@immudex.com.
Hvis du har spørgsmål angående stillingen, så kontakt Production Director Peter Ifversen på tlf. 60650245.

Download som PDF

Contact Immudex

General Inquiries
Email: info@immudex.com
Main: +45 31 10 91 91
Fax: +45 77 31 15 09
CVR/VAT no. 31348854

Ordering
Email: ordering@immudex.com
Ordering: +45 29 13 42 24

Technical Support
Email: customer@immudex.com